Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Biofilt biblioteksdesign - Planter og naturudsigt

Biblioteket som dynamisk økosystem

Vi brænder for at forvandle biblioteker til dynamiske rum, der fremmer både viden og velvære. En af de mest effektive måder at opnå det på er gennem biofilt design, som integrerer elementer fra naturen i byggede miljøer. Planter og naturudsigt spiller en afgørende rolle for biofilt design, hvilket ikke kun forbedrer æstetikken, men også funktionaliteten og indeklimaet.

Ved at integrere indendørs grønne områder eller andre levende elementer fra naturen kan biblioteker forvandles til levende økosystemer. Læs mere her på siden om hvordan botanik og naturudsigt kan være med til at skabe indbydende rum, der inspirerer til kreativitet, læring og engagement.

  

Integration af levende naturelementer



Planter er mere end blot flot dekoration. Forskning har vist, at indendørs grønne områder og andre levende elementer fra naturen bidrager til et sundere og mere produktivt biblioteksmiljø for både besøgende og personale. Planter er naturlige luftrensere, der filtrerer forurenende stoffer fra og forbedrer luftkvaliteten indenfor. Planter er særligt gavnlige på biblioteker, hvor luftcirkulation og et godt indeklima er afgørende for besøgendes komfort og koncentration.  

Planter og andre levende elementer fra naturen bidrager desuden til bedre akustik ved at absorbere lyd og reducere støjniveauer. Det skaber en roligere og mere behagelig atmosfære til både læsning og studier. Særligt i travle biblioteksmiljøer kan god akustik være med til at forbedre de besøgendes samlede oplevelse markant.

American University of Paris, Frankrig

Sundsvall Bibliotek, Sverige

ENPC, Champs sur Marne, Frankrig

Åsane Bibliotek, Norge

 

 

Learning Center ISAE, Toulouse, Frankrig

Et vindue til verden udenfor



Udsigt til grønne områder som haver eller parker er med til at skabe forbindelse til den naturlige verden. Det kan være afgørende i forhold til at reducere stress, forbedre humøret og gøre mennesker mere afslappede.

Udsigt til grønne områder hænger ofte sammen med naturligt lys, som er et vigtigt element i biofilt design. Naturligt lys reducerer ikke kun behovet for kunstig belysning, men forbedrer også synligheden og komforten i biblioteket.

Samtidig kan udsigt til udendørs grønne områder være med til at øge livsglæden og skabe mere inspiration. Besøgende kan nyde de skiftende årstider, observere dyrelivet eller blot betragte et fredeligt landskab, hvilket er med til at forbedre den samlede biblioteksoplevelse. Naturudsigt er samtidig med til at stimulere kreativitet, eftertanke og en følelse af ro, som gør biblioteket mere indbydende og gavnligt for læring og refleksion.

 

 

Botanik og levende vægge



Vi har eksempler på projekter, hvor botanik og levende vægge bliver tilpasset det enkelte biblioteks unikke behov og æstetik. Forestil dig for eksempel at træde ind i et rum udsmykket med frodige tropiske planter eller at slå dig ned i et stille læsehjørne omgivet af haver fyldt med bregner og mos. Disse levende installationer gør ikke kun rummet smukkere, men fungerer også som naturlige skillevægge, der er med til at lave distinkte zoner i biblioteket – samtidig med at de opretholder en åben og indbydende atmosfære.

Biblioteker kan udnytte overflader til at integrere biodiversitet og forbedre det visuelle udtryk uden at gå på kompromis med gulvplads. Det kan være alt fra forskellige plantearter til delikate blomster, som tilbyder en varieret oplevelse af farver og teksturer gennem årstider og sæsoner. 

Herning Bibliotek, Danmark

 

 

Andre projekter

 

 

Flere biofile temaer

 

 

Brug for hjælp?


Vi hjælper med biofilt design, der understøtter vores medfødte behov for at indgå i naturen.

Hvis du har et aktuelt eller kommende projekt, du gerne vil have vores hjælp til, så tag endelig fat på os.

 

> Kontakt os

  

 

 

 

 

Se vores brochure

Vi har samlet inspirationsprojekter og temaer om biofilt biblioteksdesign i en brochure.

Få det samlede overblik.

 

> Download brochure