Biofilt biblioteksdesign - Naturligt lys
Lys
Når vi arbejder med nye biofile projekter, ønsker vi at være så troværdige og loyale over for biblioteksrummets arkitektur som muligt ved at omfavne rummets naturlige linjer og formationer og – hvis muligt – det naturlige lys udefra.
Et kendetegn ved biofilt design er integrationen af naturligt lys. De fremhævede projekter her på siden viser fordelene ved naturligt oplyste biblioteker i smuk kombination med æstetisk arkitektur med associationer til naturens former og materialer.
Effekten af naturligt lys
Lys er en vigtig del af vores indretningsløsninger og er ikke altid nemt at arbejde med. Ovenlys og udsigt til udendørsarealer understreger følelsen af at være udenfor. Ligeledes gør planter og træer, når de bliver placeret i åbne fællesarealer på biblioteket.
Biblioteker med store vinduespartier og glasfacader har den fordel, at det er nemmere at lukke dagslys ind. Imidlertid er det ikke alle biblioteker, der har sådanne arkitektoniske fordele eller økonomi til at udskifte facader i jagten på mere dagslys.
Her er der andre råd at hente. Ved at udskifte mørke og tunge møbler, som fylder og tager meget udsyn, kan biblioteket fremstå mere lyst og indbydende. Et andet aspekt ved biofilt design er også at fjerne eller udskifte døre mellem forskellige rum med eksempelvis døre af glas og sørge for meget plads mellem møblerne, så det urbane aspekt bliver mindre fremtrædende i rummet og den overordnede indretning mere let.
Når kunstigt lys er nødvendigt, bør det reflektere det naturlige lys så vidt muligt. Moderne løsninger gør det faktisk muligt automatisk at justere lyset efter tidspunkt på dagen, mængden af naturligt lys, osv.
Projekterne nedenfor er eksempler på, hvordan brugen af naturligt lys på biblioteker bidrager til den biofile tankegang.
Dokk1 Aarhus, Danmark
Dokk1 i Aarhus, Danmark har store, åbne facader, hvor masser af dagslys kommer ind. 360 graders panoramaudsigt skaber en bevidst sammenhæng mellem inde og ude med udsigt over åen, havet og det nye havneområde.
Såvel inde som ude har formålet været at reducere energiforbruget så meget som muligt, blandt andet ved at bruge LED-lamper og lys som automatisk slukker, når området ikke er blevet brugt i noget tid.
Biblioteket udgør et mangfoldigt og attraktivt opholdssted, som udvisker grænserne mellem bebyggede områder og naturen. De besøgende har mange muligheder for at gå på opdagelse, få en på opleveren og hygge sig i et lyst og åbent miljø, hvor der er højt til loftet med en følelse af at være udenfor.
Andre projekter
Flere biofile temaer
Brug for hjælp?
Vi hjælper med biofilt design, der understøtter vores medfødte behov for at indgå i naturen.
Hvis du har et aktuelt eller kommende projekt, du gerne vil have vores hjælp til, så tag endelig fat på os.
Se vores brochure
Vi har samlet inspirationsprojekter og temaer om biofilt biblioteksdesign i en brochure.
Få det samlede overblik.