Dokk1 har vundet prisen "Public library of the year 2016"
16 august 2016 / Projekter
Det nye bibliotek i Aarhus er verdens bedste nye bibliotek
Prisen "Public library of the year 2016" blev uddelt af Kulturstyrelsen som en del af "Modelprogram for folkebiblioteker" på den internationale bibliotekssammenslutning, IFLAs, årsmøde i Columbus, Ohio i USA den 15. august. Det er første gang, at et dansk bibliotek modtager denne ære.
Fire biblioteker var nomineret til prisen:
- Chicago Public Library, Chinatown Branch, USA
- Dokk1, Aarhus, Danmark
- Geelong Library & Heritage Centre, Australien
- Success Public Library, Australien
Målgruppen er offentlige biblioteker, f.eks. kommunebiblioteker. Biblioteket skal være nybygget eller indrettet i bygninger, der ikke tidligere har været brugt som bibliotek. Åbningen af det ny bibliotek skal være foretaget i perioden mellem d. 1. januar 2014 og d. 1. juni 2016. Prisen er på $ 5000.
Vi ønsker Dokk1 tillykke med den prestigefulde pris og er stolte over, at have leveret biblioteksmøbler og -løsninger til dette unikke samlingspunkt og mødested for viden, holdninger og folk.