Siddepuder
Lad fantasien få frit løb
Siddepuder fås i forskellige størrelser, farver og materialer og kan nemt tilpasses biblioteksindretningen. Puderne passer til alle bibliotekets besøgende og kan bruges som flytbart underlag eller som et æstetisk supplement til det øvrige biblioteksinventar.
Sid, leg, byg eller løft – kun fantasien sætter grænser.
Olivia siddepude
Olivia er en praktisk, komfortabel og blød siddepude, som pifter biblioteket op med sine mange skønne farver. Den polstrerede pude med slidstærkt tekstil holder til lang tids daglig brug og fungerer godt sammen eller hver for sig.
Det bløde materiale skaber en behagelig komfort og kan bruges som underlag på blandt andet gulv, bænke og trapper.
Mia siddepude
Mia siddepude har en perfekt pasform til vores Maria Podier, som du nemt kan forvandle til en komfortabel siddeplads.
Mia har på bagsiden 2 velcrobånd, som holder puden på plads. Brug den også på trapper, bænke eller hvor som helst de hårde siddepladser skal opgraderes. Siddepuden findes i fire flotte farver.
Eva siddepude
Denne faste siddepude er et fantasifuldt supplement til biblioteket og er lavet af et materiale, der ofte bruges til motorikredskaber til børn. Den faste form gør puden mere slidstærk, når børn klatrer eller hopper på den, og er nem at opmagasinere og transportere.
Eva passer ind i alle rum på biblioteket og er ideel til at skabe liv og glade dage på gulvet og bænke samt ved trappeområder.
Nem at transportere med pudevogn
Udover et let design og mange anvendelsesmuligheder er siddepuder nemme at opbevare og transportere med en pudevogn.
Pudevognene kommer i forskellige størrelser, som passer til puderne, og er nemme at håndtere. Samtidig kan pudevognene let sættes til side, når puderne er i brug.
5 tips
Sådan kan du (også) bruge dine siddepuder
Vægtløftning, leg eller udsmykning?
Kun fantasien sætter grænser!
Vores siddepuder kan bruges til mange formål og anledninger. Vi giver her 5 tips til, hvordan du (også) kan bruge dine siddepuder på biblioteket.
Det siger bibliotekerne
Katrinebjergskolen, Aarhus
”Puderne er med til at lave mange flere siddepladser på vores bibliotek, og vi kan samle eleverne om forskellige aktiviteter. En pude afgrænser desuden det sted, eleven anvises, og det bliver derved nemmere at overskue for den enkelte elev.”
- Louise Bro, Læringsvejleder, Katrinebjergskolen
På Katrinebjergskolen i Aarhus er der valgt puder i Eva-serien i grønne og blå farver. Puderne bliver brugt forskellige steder på skolebiblioteket. Blandt andet på læsetrappen ved vinduet, hvor der kommer masser af dagslys ind, eller i hyggelige, små siddehuler rundt omkring på biblioteket, hvor børnene kan sidde i ro og uforstyrret omkring bøgerne.
Haderslev Realskole
”Vi faldt over puderne, som vi er meget glade for. Det solide materiale kan holde til, at børnene sidder på dem, og det praktiske hul i midten gør, at eleverne selv – uanset alder – kan sætte puden tilbage på et stativ. Stativet fylder ikke det store, hvilket er rart, når man som hos os ikke har så meget plads.”
- Tina Vad, Lærer, Haderslev Realskole
Haderslev Realskole bruger puder i Olivia- og Eva-serien til at danne ramme om faste ugentlige bibliotekstimer på skolebiblioteket. Timerne bruges blandt andet til forskellige forløb centreret omkring litteratur og læselyst, hvor mange børn er samlet på skolebiblioteket på samme tid.
Se lignende produkter