Product added to basket

  • logo
  • 0 0

Renovering og nyt design

Artizan Street Library & Community Centre er bygget i stueetagen under en boligblok midt i hjertet af London. Bibliotekspersonalet hjælper med at svare på beboernes henvendelser om parkering, betaling og mange andre daglige boligbehov.

Biblioteket ligger ved Middlesex Street, som er hjemsted for det berømte “Petticoat Lane Market”. Tekstilindustrien har været en integreret del af områdets historie siden det 17. århundrede, hvor de såkaldte ”huguenot-flygtninge” bosatte sig i området og medbragte deres silkevæveteknik. Udover markedet findes der i området nu skræddere, syforretninger, tekstilbutikker, tøjbutikker og skoler med fokus på mode og tekstil.

Vores opgave hos thedesignconcept ltd. var at skabe et moderne, livligt og imødekommende design, der afspejler områdets arv. Receptionsområdet er lavet om, så det kan imødekomme beboernes behov i boligblokken og skabe bedre service for biblioteksbesøgende, som primært består af familier med små børn og butiksarbejdere, der måske kigger ind forbi i frokostpausen. De små og mobile reoler, som er grupperet i små øer, skaber større fleksibilitet og rum til gruppeaktiviteter, mens læsehuler kan bruges til at trække sig tilbage og nyde en bog i stilhed.

Alle vægreoler er blevet genbrugt og opdateret med moderne skiltning, og flere af de tidligere biblioteksmøbler er også blevet anvendt i det nye design. Der er tilført et nyt loungeområde til gruppearbejde med nye møbler med integreret strøm, så det er muligt for de besøgende at tilslutte deres egne enheder. Der er kommet flere bærbare borde rundt omkring i biblioteket, som opfordrer besøgende i alle aldre til at slå sig ned, hvor de vil.

I tæt samarbejde med reForm Architects har vi sikret, at farver og finish matcher Huguenot-farvepaletten, en unik skræddersyet grafikpakke, som har været en del af bibliotekets indretning. Farverne er med til at fejre områdets rige historie og er gennemgående i hele biblioteket – især ved indgangspartiet. I børnebiblioteket ses også en stor og legende væggrafik, som understøtter temaet og farvevalget.
Renoveringen af Artizan Bibliotek afspejler og fejrer områdets rige historie og den livlige kultur.

Arkitekt
  • reForm Architects
Billeder
  • Matt Clayton

Produkter anvendt til Artizan Bibliotek, London, Storbritannien

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv opdateret med de seneste biblioteksnyheder